Din komplette poker guide til Texas Hold’em

Spilbonus DK
April 2, 2021
337 Views

Texas Hold'em poker guide

Det er næsten umuligt at snakke om gambling, uden at snakken på et eller andet tidspunkt ender på poker.

Der findes flere forskellige former for poker, hvoraf varianten Texas Hold’em er den klart mest populære. Denne komplette poker guide vil derfor omhandle denne form for poker.

Poker guiden er for øvede spillere, men nye spillere kan sagtens lære en masse af at læse med!

Texas Hold'em regler

Et spil poker kan have mellem 2 til 22 spillere. Det er dog meget sjældent at et antallet af spillere ved et pokerbord overstiger mere end 12 spillere.

Hver spiller får inden hver runde to såkaldte ‘hole cards’. Disse kort er personlige, og bliver derfor ikke vist til spillets andre spillere.

Når alle spillere har modtaget deres to ‘hole cards’, lægges der herefter fem såkaldte ‘community cards’. Community cards er åbne kort, som betyder at alle spillere kan se dem.

Vinderen afgøres ud fra hvem der kan danne den stærkeste hånd, ud fra sine egne to hole cards og de fem community cards.

Texas Holdem Poker regler i poker hænder rækkefølge

Man kan også vinde ved at bluffe, eller forsøge at snyde sine modspillere til at tro at man har den stærkeste hånd. Hvis alle andre spillere smider deres kort, fold’er, har man vundet spillet.

Dette var en kort introduktion til Texas Hold’em. Der er selvfølgelig langt mere til det at spille poker, end hvad der hidtil er blevet beskrevet i dette indlæg.

I resten af denne poker guide går vi meget mere i dybden med alt hvad der omringer poker, lige fra hvordan en runde i poker spilles, til strategier og overvejelser man bør gøre sig, når man spiller poker.

Vil du gerne have endnu bedre styr på reglerne, går vi mere i dybden med hvordan en runde Texas Hold’em spilles, samt blinds og knappen, i vores poker regler til Texas Hold’em.

Sådan spilles en runde Texas Hold'em

Når alle spillere har modtaget deres kort, er det tid til at alle spillere placere deres indsatser, og beslutte sig for hvorvidt de vil være med i runden, gå ud (fold), eller hæve indsatsen (raise).

Denne fase af spillet er første betting runde og kaldes for pre-flop. Når alle spillere har gjort deres indsatser pre-flop, lægges de første tre af i alt fem community cards.

De første tre community cards der lægges, kaldes for floppet. Når floppet blevet lagt, begynder anden betting runde. Denne fase kaldes for post-flop.

Når alle spillere har gjort deres indsatser, og ultimativt besluttet om de stadig vil være med i runden, eller om de vil gå ud, lægges det fjerde community card.

Det fjerde community card kaldes for turn-kortet, og markerer samtidig begyndelsen på en ny, og fjerde, betting runde.

Alle spillere fortsætter på samme måde som i de forrige betting runder, og derved afgøres det hvilke spillere der stadig er med i runden, inden det sidste community card lægges på bordet.

Det sidste community card kaldes for river-kortet, og er starten på afslutningen af runden så at sige. Når det det femte community card er blevet lagt på bordet, påbegyndes den sidste og afgørende betting runde.

 
Texas Holdem Poker

Femte og sidste betting runde fungere egentlig på samme måde som de foregående betting runder, dog med den forskel at der ultimativt skal findes en vinder af runden.

Vinderen findes på følgende måde:

I tilfælde af at to eller flere spillere stadig er med i runden, når femte og sidste betting runde er færdigspillet, da vil runden afgøres ved et såkaldt showdown. Ved showdown forstås at de tilbageværende spillere alle fremviser deres to kort på hånden.

I kombination med de fem community cards vil det blive afgjort hvem af de tilbageværende spillere, der har den stærkeste hånd.

Vinderen kan også findes ved, at der kun er en spiller tilbage i runden ved afslutningen af en af betting runderne.

Det kan ske ved at en spiller laver et raise, eksempelvis et all-in raise, som ingen af de andre tilbageværende spillere har lyst til at gå med på (call).

Man behøves dog ikke at have den stærkeste hånd, for at vinde i poker. Man kan således forsøge sig med et ‘bluff’, hvor man forsøger at få sine modspillere til at tro man har den stærkeste hånd.

På den måde kan den svageste hånd i runden, alligevel vinde runden ved at få alle andre spillere til at gå ud af runden (fold).

Men pas på! Det kan være farligt at bluffe. Man risikere at ende ved et showdown, hvor man sjældent har den stærkeste hånd – og derved tabe!

Vi har indtil videre kigget på de grundlæggende regler, samt hvordan en runde spilles i Texas Hold’em. I resten af poker guiden vil vi komme ind på nogle vigtige mekanismer der er på spil i en runde poker, herunder small blind, big blind og knappen.

Texas Holdem Poker

Small- og big blind

Når man har styr på hvordan en runde Texas Hold’em spilles, er det nu tid til at kigge lidt dybere på nogle vigtige begreber funktioner.

Disse funktioner er henholdsvis small- og big blind, og det man kalder for knappen. Vi starter ud med small- og big blind.

Small- og big blind henviser til de to første positioner i ved bordet i en ny runde. Sidder man i en af blind positionerne, tvinges man til at lægge en indsats. Disse indsatser er fastsatte på forhånd, og man kan ikke undgå at lægge dem.

En runde startes således ved small blind, som lægger sin tvungne indsats, hvorefter big blind lægger sin tvunge indsats som typisk vil være af større værdi.

Blinds fungerer på den måde som det første ‘raise’ i potten. Alle andre spillere skal nu som minimum foretage et ‘call’ for at gå med i runden, svarende til værdien på big blinds raise.

Når runden ender tilbage hos small blind, skal small blind nu ‘call’ big blind for at gå med i runden for den resterende værdi, således at small og big blind har lagt det samme beløb i potten.

Har en af de andre spillere foretaget et raise, skal small blind i stedet som minimum foretage et call på det raise.

Alternativt kan small blind vælge at ‘fold’ og gå ud af runden. Det vil dog samtidig medføre et tab på det indskud small blind har været påtvunget.

Herefter er det big blind, der nu har den mulighed blot at checke, hvorefter der lægges et flop. Dette kan dog kun lade sig gøre i det omfang, at ingen andre spillere har foretaget et raise.

Big blind har også mulighed for at fold, og på samme måde som small blind miste sit indskud. Både small- og big blind har selvfølgelig også den mulighed at raise.

På den måde kan det være fordelagtigt at sidde i en af de to blinds, da man har mulighed for at se alle de andre spilleres tur, før man skal skal tage sin beslutning. 

Som udgangspunkt er det dog ikke anset som en fordelsagtig position at sidde i, efter at floppet er blevet lagt.

Dette skyldes for det første at man som en af de to blinds er tvunget til at lægge en indsats, uanset hvilke kort man har på hånden. Man vil derfor ofte opleve at man spiller dårligere hænder fra disse positioner.

Dertil er det der faktum at når spillet går fra pre-flop til post-flop, da vil small blind være den første til at byde ud, hvorefter big blind følger trop.

Dette ligner meget på overfladen den samme struktur som på pre-flop, men der er en afgørende forskel.

Post-flop går turen nemlig ikke tilbage til small- og big blind. Turen ender i stedet hos spilleren umiddelbart før small blind. Denne spillers position kaldes for knappen.

At gå fra at være de sidste til at have turen, til at være de første, og ofte med dårligere hænder, gør at blind positionerne er anset for en dårligere position at sidde i.

Texas Holdem Poker

Knappen

Den bedste position i spillet er derimod knappen. Som beskrevet ovenfor sidder knappen i positionen umiddelbart før small blind.

Knappen har på samme på som small- og big blind den fordel at sidde sidst pre-flop (udover small- og big blind), og kan dermed følge spillets udvikling inden turen går til knappen.

Endnu bedre bliver det post-flop hvor knappen i de resterende faser af runden er den sidste til at beslutte sig for sin tur.

Dette sammenlagt med at knappen har mulighed for at fold de dårligere hænder uden at det koster noget, gør at knappen anses for den bedste position i spillet.

Vi har nu gået over reglerne og nogle af de vigtige mekanismer der er i Texas Hold’em. I næste afsnit af poker guiden vil vi gå nærmere ind i hvordan man kan bruge disse, og andre strategier, i poker til sin fordel.

Poker strategier til Texas Hold'em

Er man helt ny til poker strategier, anbefaler vi at man starter ved at spille ud fra hand-range og position. 

Dette afsnit af poker guiden vil starte ud med disse to bebreber, dernæst hvordan man bør spille sine blinds, og slutteligt en kort introduktion til mere avancerede poker strategier.

At tillægge sig en eller flere strategier i sit spil, er nøgle for succes i poker. Ikke mindst på baggrund af at dine modspillere vil benytte sig af mange af disse, og derved vil give sig selv den ekstra fordel og de ekstra procents chance der skal til, for at blive en succesfuld pokerspiller.

Det første du bør overveje, og som alle pokerspillere nok på et eller andet plan gør, er de hænder du vælger at spille, og dem du vælger at smide. Dette begreb kaldes for hand range. 

Senere i dette afsnit vil vi også komme ind på andre poker strategier som position, pot odds og det at tælle sine outs.

Hand range

De fleste der spiller poker gør sig nok en eller anden form for overvejelse, i forhold til hvilke hænder de vælger at spille, og hvilke de vælger at smide.

Der er dog mere til det end bare at spille hver gang man har es, og smide når man har 7-2.

At overveje rækkevidden af de hænder man vælger at spille betegnes for hand range, og er en af de vigtigere poker strategier at tillægge sit spil.

I en given runde vil der ofte være mere end to spillere med. Jo flere spillere der er med, jo større sandsynlighed er der for at der er en eller flere af dem, der sidder med en bedre hånd end dig.

Det gør sig især gældende hvis du spiller for mange hænder, eller er for bred eller løs i din hand range.

Man kalder det at være løs i sin hand-range for at være ‘loose’, imens man er ‘tight’ hvis man kun spiller de lidt bedre hænder, og derved færre hænder.

Texas Holdem Poker

Det er egentlig ganske enkel matematik. Sidder du med 10-9, og dine, som eksempel, to modspillere, sidder med Q-J og et par 7, så er dine chancer for at vinde (i en ren matematisk udregning) betragteligt minde, end havde du haft A-10, eller K-Q.

Er der både 3, 4 eller 5 modspillere i runden, så falder dine chancer endnu mere. Hvilke kort du har er altså ikke den eneste overvejelser man bør gøre sig, når man beslutter sig for hvilke hænder man spiller, og hvilke man smider.

En ting man skal overveje er altså antallet af modstandere. Det giver sig selv, både logisk og matematisk, at jo flere du spiller imod i en given runde, jo mindre chance har du for at vinde.

Til gengæld er størrelsen på potten også større, jo flere spillere der er med. Dette kan gøre det fordelagtigt at gå med alligevel, selvom ens vinderchancer er mindre, da potten til gengæld er det tilsvarende større.

Pottens størrelse er altså en anden ting at overveje. Dette kaldes for pot odds. Firkantet stillet op, handler det om at dine chancer for at vinde potten (matematisk set), er større end den procentdel af potten du skal lægge for at være med i hånden.

Pot odds vil blive beskrevet i meget mere detalje senere i dette indlæg, da det også er en poker strategi man kan bruge post-flop.

En tredje ting du bør overveje er din position. Tidligere, i afsnit 2, kom vi ind på nogle af de vigtige mekanismer i en runde Texas Hold’em, herunder positionen knappen. Position i poker er en nøglefaktor igennem en hel runde, og således også ved udvælgelse af din hand range.

Her gennemgik vi hvordan det er fordelagtigt at sidde i de senere positioner. Dette kan man tage med i sin overvejelser når man skal beslutte, om man vil spille en hånd eller ej.

Grundprincippet er, at jo senere du sidder i positionerne, jo mere løs kan man tillade sig at være. 

Dette er ud fra tanken om, at man i de senere runder har den kæmpe fordel at være senere til at beslutte sig for sin tur, og dermed har mulighed for at få en større forståelse for hvad de andre spillere beslutter at gøre, og derfra bedre få en ide om deres respektive hand ranges.

En fjerde ting der også tit kan gøre sig gældende, er de modstandere du spiller imod. Sidder du eksempelvis før en spiller, der raiser hele tiden, og du selv kun har en semi-god hånd, så bør du måske overveje om det kan betale sig, eller om du skal vente på bedre tider og kort.

De gælder altså om at finde en balance, noget som kræver øvelse. Man kan dog med fordel læse mere op på emnet, da emnet er stort og komplekst. 

Du skal bare søge på hand range, eller du kan læse vores poker guide til hand ranges i Texas Hold’em her.

Texas Holdem Poker

Position

Når du har besluttet dig for om du vil spille med i en hånd, under hensyn til dine kort, dine modstandere og pot odds, bør du også gøre det til en prioritet at overveje din position.

Det gør sig allerede gældende fra pre-flop, når man udvælger sin hånd. Dette aspekt er netop blevet gennemgået i afsnit 2 om hand range.

Din position ved bordet og i spillet, er dog ikke mindst vigtigt når spillet bevæger sig ind i post-flop fasen.

Ved post-flop, og i de resterende betting runder efter turn og river, vil du nemlig som den sidste i position være den sidste til at have turen. Det er en kæmpe fordel allerede pre-flop, men på post-flop er det endnu vigtigere at gøre brug af den.

Man kan opstille det sådan, at det der foregår pre-flop, lægger fundamentet for hvad der kommer til at foregå post-flop, men det er først på post-flop (og i de efterfølgende faser og betting runder) at huset bliver bygget.

Fordelen ved at sidde til sidst i turen er så stor, at dette danner grundlag for at kunne spille de dårligere hænder, modsat når man sidder tidligt og bør have de bedre hænder.

Din 7-6 er lige pludseligt meget bedre pre- og post-flop, hvis du ved at der kun er én anden spiller (+ potentielt small og big blind) der går med i hånden.

Omvendt er din 7-6 ikke god hvis du går med fra en tidlig position, og der efterfølgende er flere andre spillere der går med. For så sidder du med en halvskidt hånd, mod en masse andre, og du er først til at melde ud på din tur. 

Den situation vil du ikke havne i for tit!

Du vil til gengæld rigtig gerne sidde til sidst med din 7-6, og kunne se spillet an inden du beslutter dig for hvad du vil gøre med din tur.

Din position er altså afgørende ved et pokerbord – udnyt det til din fordel!

Pot odds

Pot odds er en af de vigtigste poker strategier. Helt simpelt er pot odds en måde at udregne hvorvidt man matematisk bør smide flere penge i potten, for at se endnu et kort eller for at få et showdown.

Når man jagter et draw (en hånd der er svagere, men som kan blive stærk hvis den får det rigtige kort) er denne poker strategi utrolig stærk.

Dette gøres ved at sammenholde størrelsen på indsatsen det koster at se et kort eller et showdown, og hvad man har mulighed for at vinde i gevinst.

Eksempel: der ligger 50 kr. i potten på floppet. En spiller før dig hæver potten med 50 kr. så der nu er i alt 100 kr. For at gå med og se et kort til skal du altså smide 50 kr. i indsats. Potten vil nu være på i alt 150 kr.

Lidt simpel matematik dikterer at du skal vinde potten 1 ud af 3 gange for ikke at gå i minus. Alt under 1 ud af 3 gange vil give et underskud, og alt over 1 ud af 3 gange vil give et overskud.

1 ud af 3 er det samme som 33%. I dette eksempel har man altså et pot odds på 33%.

Når du har fundet frem til forholdet mellem hvad det koster at se et kort eller et showdown til, og hvad der er mulighed for at vinde i gevinst, skal det nu afgøres hvorvidt det kan betale sig for dig at gå med.

Dette udregnes ud fra sandsynligheden for at du rammer det kort du skal bruge, hvorefter denne sandsynlighed sammenholdes med pot oddset.

Outs

Man kan udregne sandsynligheden for at ramme et bestemt kort ved at tælle outs. For at forklare hvordan man tæller outs, tager vi udgangspunkt i følgende eksempel:

Du sidder med 10-9 på hånden. På floppet kommer der J-8-2. Du mangler nu en dame eller en 7’er for at ramme en straight. Da der er fire 7’ere og fire damer i et spil kort, vil det sige at du skal ramme et af otte kort.

Dette kaldes for dine outs. Du har altså otte outs (eller muligheder) for at ramme en af de fire 7’ere eller fire damer.

Dette divideres op med det samlede antal kort i et kortspil (52), og derved udregnes sandsynligheden for at et af de kort du skal bruge dukker op.

Du kender dog allerede værdien af de fire community cards, samt dine egne to kort på hånden. Disse trækkes fra, da de ikke kan trækkes to gange.

Du vil derfor stadig have otte outs (muligheder) for at ramme det kort du skal bruge, men der vil nu kun være 46 kort der har mulighed for at blive trukket.

Den simple udregning siger at: 8 (outs) : 46 (tilbageværende kort) * 100 = 17,39%.

Din chance for at ramme en af de fire 7’ere eller fire damer på næste kort er altså 17,39%.

Nu vender vi tilbage til eksemplet fra afsnit 3.3 om pot odds. Her blev det afgjort at alt under 33% vil give underskud. Samtidig kan vi se på eksemplet i dette afsnit, at vi kun har 17,39% chance for at ramme et af de kort vi skal bruge. 

Vi kan derfor konstatere at vi ikke har den matematiske sandsynlighed bag os til at gå med, og man bør i en sådan situation overveje om det er værd at gå med i hånden.

På billedet nedenfor kan du se en oversigt over de forskellige sandsynligheder man har, for at ramme bestemte hænder fra floppet til turn og river.

Texas Holdem Poker
Author Spilbonus DK